Hvert år er der i Danmark tradition for at der afholdes en uge lang konkurrence i agility for hunde med deltagere fra såvel Danmark som mange lande omkring os.
Forrig år blev konkurrencen afholdt af Fionia Cup, sidste år af Dania Cup konkurrencen og i år er turen så kommet til Jutlandia Cup. Som den opmærksomme læser sikkert bemærker, afholdes konkurrencen på skift i de tre landsdele Fyn, Sjælland og Jylland. Fionia er således det latinske ord for Fyn. Jutlandia er på samme måde det latinske navn for Jylland – ud over at være navnet på en berømt Kim Larsen sang og et skib. Dania falde lidt udenfor, for Dania er ikke det latinske navn for Sjælland (selvom nogen måske nok opfatter det som sådan
). Det er det latinske navn for Danmark. Dania Cup var til gengæld den første cup og kunne dengang næppe forudse at der hvert år ville være et stort agilitystævne i hver af de store landsdele, så komiteen er lovlig undskyldt.
Det som gør agility ugestævnerne specielle, er at de tiltrækker mange handlere fra udlandet, at der deltager rigtig mange mennesker og naturligvis også at stævnerne varer en hel uge. Et normalt agility stævne i Danmark varer enten en eller to dage. Et stævnet, som strækker sig over 6 dage, og tiltrækker deltagerer fra langt omkring, er nød til at tilbyde en form for overnatningsmulighed, ud over den deltagerne selv kan booke fx på et nærliggende Bed and Breakfast eller hotel. Der er tradition for, at hovedparten af deltagerne overnatter på den campingplads, som findes i forbindelse med stævnet. Det er både det letteste og det billigste. Ved Jutlandia Cup foregår booking af overnatning direkte til Vingsted Centret, hvor man også kan booke sig ind på et af centerets hotelværelser. Der er 191 hotelværelser, så der er næste plads til at alle kunne overnatte på hotellet….
De mange deltagere fra udlandet omfatter traditionelt Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Belgien. Det er ikke usædvanligt, at der til stæverne er 12 forskellige lande repræsenteret. En pæn del af de udenlandske handlere er rigtig dygtige, hvilke godt kan ses på sejrsskamlen, selvom Danmark også har mange dygtige handlere. Det giver ofte de deltagende handlere meget inspiration, at se hvordan man handler sin hund(e) i andre lande. Ud over deltagerne er en del af dommerne også fra udlandet. Det betyder, at en del af banerne er opbygget anderledes end mange er vant til fra de rene danske agilitystævner. Ud over det, er der selvfølgelig også det sociale: Samvær i en hel uge med folk, som interesserer sig for det samme som en selv, samt mulighed for at tjekke potentielle emner til kommende hvalpe og få en snak med deres ejere. Ved sådanne begivenheder, knyttes mange nye venskaber – både i den virkelige verden og på facebook.
Meget spændende artikel om agiliti – jeg har selv overvejet om ikke jeg skulle tage til det, så det var rart lige at læse hvordan det hænger sammen.